Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Musik

Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse.

Kompetenceområder

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse
Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben
Kompetenceområde 3: Musikforståelse
Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

 

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter,
musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil,
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen,
stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer,
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik,
musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning,
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer,
udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner,
vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter,
sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi,
lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og
kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og
etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse.
læreprocesser og organisering.

 

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål,
musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler,
skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik,
kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer,
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj,
lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer,
lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation.
kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer.

 

Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning.

Kompetencemål: Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen,
musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier,
fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer,
musikteori og musikalsk analyse,
udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse,
hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter,
formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og
musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse.
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling.

 

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

Færdighedsmål: Den studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning,
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold,
udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende,
musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget,
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik,
undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser,
varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer,
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori,
analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer,
evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen,
analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,
læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,
anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og
tværfaglighed og
bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt.
musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen.